Christian Eriksen giver optimistisk udmelding oven på fatalt hjemmebanenederlag

I går aftes afsluttede United og Chritsian Eriksen året med et ydmygende 2-0-nederlag til Newcastle. Lyspunkter var der få af, men Christian Eriksen lader til at tro på fremtiden under Rúben Amorim.

(Photo by Molly Darlington/Copa/Getty Images)

“We will be out of it”.

Sådan lød det fra danske Christian Eriksen, der i går fik fuld spilletid i nederlaget til Newcastle. Efter kampen i går aftes blev han fanget af MUTV, der lavede et kort interview med ham.

Modsat mange United fans, der for tiden må hænge med hovederne og befinde sig i deres følelsers vold, opfatter Eriksen tingene anderledes.

De fejl, som United laver, føles værre, end de i realiteten er, beskrev Eriksen om den nuværende situation i Manchester United. United har i de seneste kampe lavet masser af personlige fejl.

Men i går var der nærmere tale om klasseforskel, da først Isak og derefter Joelinton nemt kunne afgøre kampen. På blot 20 minutter var kampen tabt, og det kunne endda være endt værre.

I interviewet med MUTV udtaler den danske midtbanespiller.

– Vi startede godt, men i sidste ende, når vi lukkede mål ind efter et par minutter, er det altid hårdt på hjemmebane. Der er en følelse i øjeblikket af, at hver fejl, vi begår, føles meget værre, end den faktisk er. Vi er nødt til at grave os ud af det her.

– Det er meget vigtigt, at vi bliver sammen. Vi er mere eller mindre halvvejs gennem sæsonen; der er en halv sæson tilbage, og der er mange kampe med point at spille om, tilføjede Christian Eriksen.

Skriv et svar
Previous Article

Amorim: Det er hårdt

Next Article

Nedtakt: »Det er som om den røde United-trøje er forbandet«

ANNONCE