(Carl Recine/Getty Images)
Normalt benytter vi formuleringen “tre ting vi lærte”, når vi skriver vores nedtakt efter Manchester Uniteds kampe. Det skal ikke altid forstås så bogstaveligt, som det måske lyder.
I dag fremstår det dog (igen) en smule nytteløst at forsøge at tage noget ved lære fra gårsdagens horrible indsats på Old Trafford.
Derfor skal vi nok spare dig for formuleringen “tre ting vi lærte”, men nedtakten med tre nedslagspunkter skal du naturligvis have.
Stormen er her
Amorim havde varslet den. Stormen vil komme.
Nu er den her. Hvis spillet på banen i gårsdagens 0-2-nederlag til Newcastle ikke var bevis nok, så overvej disse statistikker.
- I december 2023 tabte Manchester United fem kampe. I december 2024 blev det til seks nederlag. Det er ikke sket siden september 1930.
- Fem af de seks nederlag er i Premier League. Ikke siden 1962 har Manchester United tabt fem ligakampe i den samme måned.
- Med gårsdagens nederlag har United for første gang siden 1979 tabt tre hjemmekampe i ligaen i træk.
- I kalenderåret 2024 har Manchester United hentet 51 point. Det er det laveste antal siden Premier Leagues begyndelse i 1992.
- Manchester United har indkasseret 18 mål i december. Det højeste siden 1964.
Halfway stage of the campaign, #MUFC are seven points above the relegation places. A third consecutive home league loss for first time since 1979. A fifth loss in a calendar month since 1962. Surreal.
— Laurie Whitwell (@lauriewhitwell) December 30, 2024
På flere parametre er Manchester United historisk dårlige. Amorim og truppen er blevet ramt af stormen. Og det er sket tidligere, end de fleste havde troet og frygtet.
Amorim kommer ikke til at skifte filosofi for at opnå resultater på den korte bane, forklarer han efter kampen. Forhåbenligt er der så noget i systemet, der stormsikrer huset. For Manchester United kan ikke tåle at tabe lige så mange fodboldkampe, som man har gjort i december.
Jeg har dog en tro på, at der er en stormsikring. Spillerne faldt ikke sammen i går, og de leverede en acceptabel 2. halvleg. Det er trods alt positivt.
Manageren er ikke problemet
Amorims ansigt var i store dele af 1. halvleg begravet i hænderne. Og jeg forstår ham godt. Hvad skal han stille op, når nogle af verdens bedst betalte fodboldspillere ikke kan ramme en medspiller på to meters afstand?
Det tekniske niveau i 1. halvleg er noget af det dårligste, jeg nogensinde har set fra et United-hold, og så er det svært at flytte bolden op på modstanderens banehalvdel. I første halvleg havde United tre (!) berøringer i Newcastles felt.
Er det så spillerne, der er problemet? I størstedelen af gårsdagens kamp tænkte jeg ja. Spillerne er problemet. De er for dårlige og for lade.
Men omvendt sidder jeg også med en følelse af, at hvis du udskiftede hele holdet, ville de samme problemer opstå med en ny spillertrup. Det er som om den røde United-trøje er forbandet. Jeg aner simpelthen ikke, hvad problemet er i Manchester United.
Jeg kan dog efterhånden konkludere, at hverken Ole Gunnar Solskjær eller Erik ten Hag var problemet. Og Rúben Amorim er det heller ikke.
Nedrykning er et tema – og så alligevel ikke
Rúben Amorim må sande, at det er ved at komme på pressens dagsorden. Efter gårsdagens kamp blev han nemlig forholdt en potentiel nedrykningsfare.
Og her ville cheftræneren ikke kategorisk afvise det.
– Jeg tror, at det (nedrykning, red.) er en mulighed, og vi er nødt til at være tydelige over for vores fans.
– Vi er nødt til at ændre noget, men denne sæson bliver virkelig hård for alle. Det kan gøre os stærkere, og vi er nødt til at kæmpe, udtaler han.
Det er surrealistisk at tale om en nedrykning, og det kommer heller ikke til at ske. Men blot det faktum, at Manchester United er i en position efter 19 kampe, hvor det debatteres, er rystende.
40 point omtales ofte som det, der kræves, hvis du vil være sikker på overlevelse. Over de seneste 28 sæsoner har det hold, der er sluttet som nummer 18, i gennemsnit hentet 35,2 point.
Hvis det snit holder stik, skulle Manchester United hente mindre end 13 point i de resterende 19 runder. Det er for urealistisk.
Optas supercomputer vurderer i øvrigt, at sandsynligheden for, at United ender som nummer 18 i denne sæson, er 0,1%.
Hmm jeg forstår godt følelsen af at det er spillerne der er problemet og ikke de sidste par managers….
Men EtH hentede en stor del af de nuværende spillere ind, for mange penge.
Onana
Bayindir
Licha
Mazraoui
De Ligt
Evans
Malacia
Yoro
Mount
Eriksen
Casemiro
Ugarte
Antony
Zirkzee
Højlund
Mainoo (akademi)
Garnacho (akademi)
Amad (akademi)
Collyer (akademi)
Ikke EtH spillere.
Shaw
Maguire
Bruno
Dalot
Rashford
Lindeløf
Så hvis konklusionen er at spillerne er problemet så har EtH den ondelynme et stort ansvar….
Alle manager vil have deres “egne” spillere. Giver jo god mening. Alle managers får altid købt nogle spillere der ikke slår til. Det gjorde Sir Alex også…. den liste var/er også lang.
Fortid er fortid, og det handler om nu, for klubben, at finde et gennemgående koncept i fremtidige køb, som ikke kun binder sig til én manager, men har noget alsidighed, der kan bruges af andre managers.
Der skal være en fornuftig fordeling af unge upcoming-talenter, spillere der er unge, men allerede er etablerede talenter, og så ældre spillere med erfaringen, og jo helst nogen der har været i klubben et stykke tid. Dvs ingen køb af spillere over 28-år, medmindre det er fri-transfers med fornuftig løn.
Casemiro købet var jo vanvittigt, og især lønnen!
Og så skal klubben blive bedre til at undgå glasben-køb og beholde spillere der har vist sig skades-udsatte. Shaw er jo et godt eksempel, sammen med Mount, og Martinez kan hurtigt blive det.
Men TB, du har helt ret ift. den liste, med forbehold for, at en manager/klub, jo køber en spiller ud fra det potentiale spilleren har vist, og kan opnå. At spilleren så fejler fuldstændigt, har en manager/klub jo ikke garanti imod. Der kan køb, som ikke er over 300-400 mio, være nemmere at “sluge” rent økonomisk, hvis de fejler. Hvilket jeg mener skal være fremtiden. Ingen køb over 400 mio! og ingen lønninger i Rashford og Casemiro-klassen.
Onana erstattede De Gea – og for mig hips som haps. De Gea er hverken bedre eller ringere, men dog var De Gea vildt ringe i opspillet.
Bayindir vs Heaton – Hvis man alligevel stort set aldrig bruger sin reserve målmand, i FA, Carling eller EL, så er Heaton jo rent økonomisk det bedste valg som reserve.
Licha – Det er både godt og skidt lige nu, og kan gå begge veje fremadrettet ift. spil og skader, men spillemæssigt jo godkendt under ETH
Mazraoui – Fantastisk køb!
De Ligt – Også en rigtig dygtig spiller, som jeg synes der er meget fremtid og evner i og købt til en fornuftig pris..
Evans – Han er jo sådan set gratis at have rendende rundt, da lønnen ikke er noget særligt, og han var jo gratis. Brokker sig ikke over manglende spilletid, og er nem at skille si af med, da hans kontrakt udløber til sommer. Han har i mine øjne gjort det upåklageligt.
Malacia – Købt pga sit talent, men det rækker bare ikke til PL, og tvivlen er om det kan udvikles til at opnå PL-niveau.
Yoro – Kæmpe talent, som United betalte stort for, men kan han holde sig skadesfri, så er der masser af gevinst i mange år-
Mount – Vanvittigt køb – 500 mio! Jeg husker ikke om han var meget skadet inden, men en spiller på vej ned spillemæssigt for sin klub, må ikke koste en anden klub 500 mio at købe!
Eriksen – var gratis, og har egentlig gjort det hæderligt. Har været meget inde og ude, og er aldrig nemt for en spiller, når spilletiden er så usikker,
Casemiro – Vanvittigt køb nr. 2 – kostede vel omkring 500 mio og får sindssyg løn. Var god 1. sæson, men aldrig betale så meget for en 30-årig.
Ugarte – Godt køb. Han skal nok blive god for MU, når Amorim får styr på det.
Antony – Uheldigt køb. Forstår godt ETH hentede ham. Jeg syntes dengang det var alt for mange penge for ham, men kunne se fornuften i ham. Hurtig og kunne noget på egen hånd og ETH kendte ham jo. Om det er PL der ikke passer hans spillestil eller om det er evnerne der alligevel er for ensidige, synes jeg er svært at bedømme, men for lidt output, og bevis på, at bruge så store summer på spillere, er farligt.
Zirkzee – Vanvittige køb nr. 3 – Det lå i kortene inden købet. En spiller der aldrig rigtig har slået til nogen steder. Ikke en typisk målscorer nogen steder, Bayern, Anderlecht, Bologna (Bologna tallene, måske på niveau med Højlund). har ikke fart, har ikke teknik, er ikke engang rigtig boksspiller.
Højlund – Får meget kritik, men i mine øjne et godt køb. Ung, talentfuld, boksspiller, der gerne fighter og slider udenfor boksen. Har scoret 23 mål i 65 kampe. Det er da sådan ca. hver trejde kamp. Det er der da mange mange andre angribere, der i PL og rundt i Europa ikke engang har. Oveni hatten spiller han for et hold, der virkelig er på nedtur, og oveni hatten ikke formår at sætte ham op!
En blandet pose bolsjer efterladt af ETH, men at sige at ansvaret hviler tungt på ham, synes jeg er hårdt. Der er rigtig rigtig rigtig mange spillere der købes ind til PL hver transfer-vindue, og mange af dem fejler big time og bliver aldrig nogen succes – Kig lige listen igennem, med indkøb fra i sommers, gjort af Pl-klubber, og se hvor få af dem, der er en succes nu!
Der er rigtig gode køb, skidte køb og ligegyldige køb – som ved alle andre manager indkøb rundt om i verden. Men klubben skal lære af disse køb, og gøre det bedre fremadrettet.
Jeg er meget enig i dine betragtninger og analyser
Dog vil jeg tilføje at en klub som United har brug for at have et par kæmpe stjerner på holdet og de er ikke billige…fansne kræver at have noget at komme på stadion for og som klub er det en absolut nødvendighed i min optik.
Men der skal være mening i dette og det må ikke være dyre “over the hill” stjerner i deres karrieres efterår, desværre er United bare ikke attraktive nok for tiden, så klubben er tvunget til at handle på en anden hylde end vi gerne vil og så risikere vi at få de “gamle cirkus heste” til en sidste omgang i manegen istedet, bare for at have lidt stjerne støv på holdet …
Jeg ser især gerne følgende spillere blive…
Mazraoui
Yoro
De Ligt
Ugarte
Mainoo
Amad
Bruno
Garnacho
Højlund.
Evt også
Shaw
Mount
Dalot
Collyer
Resten skal sælges for at bringe nye spillere ind
En ny stærk keeper der kan tage med hænder og dominere feltet er bestemt nødvendigt
Hvis økonomien er så presset, som det udlægges, så er der ikke råd til at have spillere som Shaw og Mount på lønningslisten, på nuværende tidspunkt. Især ikke, når alternativet til VWB ikke er til stede i truppen. Samme gælder Rashford. Hvis ikke manageren bruger spillere med de højeste lønninger skal de væk. Det er for dyrt at have løntunge spillere til at agere reserver.