City følger United-fans?

En gruppe Manchester City går i seriøse tanker om at gå FC United i fodsporene. Manchester Evening News skriver i dag at man også blandt Manchester Citys…

En gruppe Manchester City går i seriøse tanker om at gå FC United i fodsporene.

Manchester Evening News skriver i dag at man også blandt Manchester Citys fans er ved at være trætte af den stadigt voksende kommercialisering og den manglende atmosfære i Premier League.
Derfor går de nu i tankerne om at stifte en klub på samme vilkår som FC United, som indtil nu har været en blændende succes med over 4.000 medlemmer og en fanskare som indtil nu har budt på 2.500 fans til en udekamp mod Leigh RMI og over 1.000 medrejsende fans til kampen mod AFC Wimbledon.

Projektet går under navnet Fans” Football Club City og vil ligesom FC United mest af alt blive stiftet som et alternativ til de mange tusinde fans, som er ved at være trætte af den øgede kommercialisering.

En af hovedmændene bag projektet, Simon Cooper, udtaler:
“Vi føler at spillet er ved at være forbi for arbejderklassen.
Vi er alle blå og vil være City-fans til vi dør, men fodbolden presser folk som os ud af spillet. Det er ikke kun City – Jeg har talt med Birmingham og Middlesbrough fans og de siger det samme,” udtaler Cooper til avisen.

Han anklager specielt sin klub for ikke at høre efter supporterne og at de øgede priser simpelthen gør at de loyale fans simpelthen ikke kan være med mere.

“Jeg har snakket med flere City-fans, som har sagt at hvis FC United ikke havde dét navn og ikke var forbundet med de røde, så ville de have fulgt dem – Så trætte af folk af det! kommer det fra Cooper, som nu er gået sammen med 14 andre City-fans i udformningen af klubben.

De håber at kunne få et hold med ligaen i 2006.

FC United har efter mindre end én måneds levetid over 4.000 medlemmer og har modtaget donationer på over en million kroner.
Det kan i samme åndredrag nævnes, at salget af FCUMs trøjer vil starte i løbet af den kommende weekend.

Forrige artikel

Faldende interesse bekymrer Gill

Næste artikel

IMUSA og SU smides ud af Fans forum

ANNONCE