DailyMail: United indfører nyt lønloft efter Ronaldo-afgang

Ifølge DailyMail indfører Manchester United og Ten Hag et lønloft på 200.000 pund om ugen, for at undgå at der kommer jalousi og dårlig kultur i omklædningsrummet.

Manchester Uniteds lønninger er i mange år kun gået en vej. Opad. Senest har man hørt om løn op mod 400.000 pund om ugen til Cristiano Ronaldo. Det stopper dog nu. Ifølge DailyMail er Ten Hag sammen med ledelsen nemlig blevet enige om et lønloft, som DailyMail kalder ‘The Ronaldo Rule’.

Den nye regel kommer til at betyde, at en spiller maksimalt kan tjene 200.000 pund om ugen, omkring 1.7 millioner danske kroner. Det skulle de have gjort, så de undgår en dårlig kultur mellem spillerne.

Den United-spiller der på nuværende tidspunkt vil blive hårdest ramt, er David de Gea, der skulle sidde på en kontrakt på 375.000 pund om ugen. Det er stadig uvist, om han vil forlænge hans kontrakt, der udløber til sommer, eller vil acceptere den lønnedgang, der ville være i kontrakten.

DailyMail skriver også, at Uniteds største udfordring vil blive, at overtale Rashford til ikke at vælge et mere lukrativt tilbud fra storklubber som PSG, der allerede har flirtet med den målfarlige englænder. Der skulle dog ikke forlyde nogle rygter, om at Rashford skulle være på vej til Paris.

Uniteds årlige lønningsudgifter skulle ifølge DailyMail senest have ligget på 228 millioner pund – den højeste i Premier League.

Forrige artikel

Besiktas: Det er vores beslutning

Næste artikel

Antony udtaler sig efter sit biluheld

ANNONCE