Daley Blind overlykkelig efter helt specielt mål

Daley Blind fik en hovedrolle i gårsdagens sejr over Liverpool. Hollænderen scorede både Uniteds første mål og reddede et forsøg på stregen i den anden ende.

Daley Blind var overlykkelig efter at han i går scorede sit første mål på Old Trafford imod ærkerivalerne fra Liverpool.

– Det var virkelig specielt for mig at score mit første mål på Old Trafford imod Liverpool. Jeg er meget glad for målet og de tre point, sagde Daley Blind efter kampen til MUTV.

Et frispark fra Juan Mata førte til en taktisk aflevering til Daley Blind, som herefter hamrede bolden i kassen.

– Vi havde øvet os en del på det her mål og det her spil. Nogle gange gik den ind, andre gange ikke. Normalt ville jeg tage et træk først, men jeg ramte den præcis som jeg skulle. Jeg synes det var en god afslutning og det var en helt utrolig følelse da den gik ind. Alle følelser gik igennem kroppen, sagde Daley Blind.

Den 25-årige hollænderen er i denne sæson rykket helt ned i det centrale forsvar og også her leverede han til fulde, da han senere i anden halvleg reddede bolden på stregen.

– Det var et meget vigtigt øjeblik for os. Lige inden sagde David (de Gea, red.) noget til mig om at jeg blev nødt til at blive stående der, og der var jeg så, så det var godt. Det grinte vi en del af bagefter, sagde Daley Blind om samarbejdet med den tilbagevendte spanske keeper.

Blind vender i næste uge tilbage til hjemlandet, når Manchester United møder PSV Eindhoven tirsdag aften.

Få 25% rabat på Manchester Uniteds nye trøje hos Sportmaster.dk denne weekend!

Forrige artikel

Louis van Gaal nervøs for overvågning

Næste artikel

Første straffespark for Herrera

ANNONCE