Dalot: Godt point at få på udebane

Diogo Dalot udtalte til MUTV efter kampen at 1 point var et godt resultat under svære betingelser.

Aftenens Europa League opgør mod AZ Alkmaar endte 0-0 i Holland, og de næste par dage vil utvivlsomt komme til at handle om at United igen ikke kunne finde netmaskerne og – mere foruroligende – at de ikke havde et skud indenfor rammen.

Offensiven så endnu en gang tandløs og ideløs ud. Matic og Fred skulle på papiret have nok europæisk erfaring til at tage kontrol over midtbanen, men det var langt fra tilfældet. De bedste præstationer var i bagkæden, og det er reelt dem der skaffer det point der efterlader United som nr. 2 i gruppen med 4 point efter 2 kampe (Partizan har bedre målscore).

Selvom spillet på banen var uinspirerende, er 1 point på udebane i en europæisk turnering nøgternt betragtet et fornuftigt resultat. Det påpeger Diogo Dalot efter kampen, hvor han også nævner de udfordrende omstændigheder vedrørende den uvante kunstgræsbane:

”Svær kamp. Svær bane. Svær modstander. De spillede rigtig godt. Vi holder clean sheet og får et godt point på udebane. Det var svært. Vi er Man United og vi skal være klar til enhver udfordring. Vi bruger det ikke som en undskyldning, men det var svært.”

Dalot havde ikke den store ordbog fremme under interviewet, men efterfølgende satte han doglidt flere ord på hvad der skulle til:

”Jeg vil ikke blive ved med at sige at banen var svær at spille på, men vi bliver nødt til at aflevere godt og slå præcise indlæg. Vi skal kigge på de positive ting og forsøge at forbedre os. Jeg synes i dag var positiv da vi får et clean sheet. David [De Gea, red.] havde nogle gode redninger, det er det han er der for, og vi er der for at stoppe så meget vi kan. Vi kæmpede til sidste ende og vi forsvarede os godt imod et godt hold.”

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Stærk forsvarsduo var holdets bedste

Næste artikel

Tilfreds Solskjær: Uafgjort ude og sejre hjemme får dig igennem gruppen

ANNONCE