Tilfreds Solskjær: Uafgjort ude og sejre hjemme får dig igennem gruppen

Ole Gunnar virkede efter kampen tilfreds med både resultatet og præstationen. Han giver desuden ros til Brandon Williams og undrer sig over et manglende straffespark.

Ole Gunnar Solskjær blev efter aftenens kamp interviewet til MUTV. Der var ingen sure miner fra nordmanden, der virkede ganske tilfreds med aftenens forløb:

”Rigtig tilfreds med drengene derude, vi tager hjem herfra med en god præstation. Det skulle have været 3 point, for det var et stensikkert straffespark [Rashford bliver klippet i boksen, red], det kan ikke engang diskuteres. Men en god præstation mod et godt hold på en rigtig dårlig overflade.”

Den unge venstreback Brandon Williams fik officiel debut for Man United i ligacup-kampen mod Rochdale i sidste uge, og her til aften fik han så sin første kamp fra start for United – hvilket han slap ganske hæderligt fra. Solskjær havde pæne ord med på vejen til ham:

”Høj klasse, top præstation for en fuld debut. Jeg er så glad på hans vegne. Han har ingen frygt, han er modig, han vil have bolden, han forsøger at løbe forbi spillere, han tackler og han er fysisk. Rigtig glad på hans vegne.”

Nordmanden påpegede desuden at uafgjort på udebane i Europa altid er fornuftigt, og havde tilsyneladende en ophøjet ro på trods af manglen på offensiv pondus:

”Hvis man får uafgjort på udebane og vinder sine hjemmekampe klarer man sig fint igennem. Næste gang tager vi til Beograd [mod Partizan, red.] og går efter sejren, det er godt sat op til os.”

Solskjærs sidste kommentar var vedrørende Jesse Lingard, der sent i kampen forlod banen efter en sprint hvori han tog sig til baglåret:

”Han kunne mærke hasen i baglåret, men jeg tror ikke det er slemt. Han bliver nok ikke klar mod Newcastle, men jeg regner med at han er klar mod Liverpool.”

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Dalot: Godt point at få på udebane

Næste artikel

Blog: Hvordan kan det her United-hold skabe flere chancer?

ANNONCE