De Gea nyder at lære fra sin ny målmandstræner

Manchester Uniteds spanske målmand fortæller, at han er glad for sin nye træner, efter David Moyes erstattede David de Geas hidtidige læremester med en ny målmandstræner.

Da David Moyes tog over som manager i Manchester United den 1. juli, kom der også andre nye ansigter ind i klubben. Det betød farvel til udvalgte fra Sir Alex Fergusons stab, og her i blandt var målmandstræner Eric Steele, som blev afløst af Chris Woods, der også kom til United fra Everton.

Eric Steele havde været David de Geas faste målmandstræner lige siden, at spanieren kom til Mancheter United i sommeren 2011. Derfor betød det også nye tider for David de Gea, som fremover skal trænes af Woods.

Dog er de Gea glad for at lære sin nye træner.

Lærer andre ting af Woods

– Eric var en fantastisk målmandstræner, som altid så efter mig, og det vil jeg huske, sagde David de Gea ifølge The Telegraph.

– Men nu har jeg en ny træner, og jeg nyder at lære andre ting af ham.

Chris Woods er tidligere målmand for en række klubber – blandt andre Norwich City, Rangers og Sheffield Wednesday. Woods har derudover også stået på mål for det engelske landshold, hvor han har stået 43 kampe imellem stængerne.

Forrige artikel

Vrede Chelsea bekræfter Rooney-bud

Næste artikel

Woodward forlader United-tour

ANNONCE