Vrede Chelsea bekræfter Rooney-bud

Chelsea bekræfter nu, at klubben har afgivet et officielt bud på Wayne Rooney. De er dog vrede over, at det har været fremme, at de har tilbudt en spiller i bytte.

Den tilsyneladende endeløse transfer-farce omkring Wayne Rooney fortsætter. Tidligere på dagen gik meldingerne på, at Chelsea havde tilbudt 10 milloner pund plus Juan Mata eller David Luiz.

Det vil Chelsea dog ikke høre tale om. Flere engelske medier melder således nu, at klubben i en officiel udtalelse bekræfter, at de har budt på Rooney, men ingen andre spillere indgår i handlen. 

– Chelsea FC kan bekræfte, at klubben i går afgav et skriftligt tilbud til Manchester United for Wayne Rooneys transfer, lyder det fra klubben.

– Betingelserne i tilbuddet er fortrolige, men for at undgå tvivl, og modsat hvad der åbenbart er blevet sagt til pressen i Sydney, indeholder den foreslåede pris ikke transfer eller lån af nogle Chelsea-spillere til Manchester United.

Dermed sender klubben også en hilsen til United, som lige nu er i Sydney som en del af preaseason-turen. De blå fra London mener, at United har plantet rygtet om Luiz eller Mata for at skabe uro og utilfredshed hos spillerne.

Det skulle altså ikke være tilfældet ifølge Chelsea, der tværtimod er ved at lukke en femårig kontraktforlængelse med Mata, hvis man skal tro The Mirror.

 

Forrige artikel

United afviser Chelsea-bud

Næste artikel

De Gea nyder at lære fra sin ny målmandstræner

ANNONCE