Dempsey og Butt assisterer Solskjær mod Newcastle

Ifølge The Mirror skyldes ændringen i staben et coronaudbrud blandt Uniteds trænere.

I en meget kort pressemeddelse lyder det fra Manchester United, at Nicky Butt og Mark Dempsey vil være på sidelinjen til aftenens kamp mod Newcastle som assistenter til Ole Gunnar Solskjær.

Mere står der ikke i meddelelsen fra klubben, men The Mirror skriver at det skyldes et coronaudbrud i trænerstaben. Mediet skriver, at op til tre trænere er testet positive, men det får ikke betydning for aftenens kamp.

De positive tests skulle være kommet forud for midtugens kamp mod Real Sociedad, og de involverede trænere var ifølge The Mirror ikke med i Italien, hvor kampen blev spillet.

Indtil videre er der ikke nogen meldinger om, at nogen af Uniteds spillere skulle være testet positive.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Optakt: United har ikke råd til flere Premier League-skuffelser

Næste artikel

- Jeg har stadig tid tilbage af min kontrakt, siger Solskjær

ANNONCE