Photo by Harriet Lander/Getty Images.
Lige pludselig ud af det blå valgte den iltre argentiner, Lisandro Martinez, at lave en mærkværdig hård tackling på Daichi Kamada. Kontakten var minimal, men kraften og intentionen i tacklingen var på ingen måder efter fodboldens Fair Play-regler.
Den 26-årige forsvarsspiller mente tydeligvis ikke selv, han havde lavet en forseelse. Det var han muligvis den eneste, der synes, for efter sekvensen farede Crystal Palace-spillerne hen mod dommeren og Martinez. Mens frisparket ikke stod til diskussion, vil nogle nok argumentere for at tacklingen godt kunne have kostet mere end et gult kort. Var han kommet et sekund senere ind i den tackling, havde tacklingen set rigtig grim ud – særligt fordi han kommer hoppende med to fødder. Og generelt bliver der slået hårdt ned på sådanne tacklinger.
På Premier Leagues X-profil blev det offentliggjort, at kendelsen var blevet tjekket for rødt kort, men at dommerne ikke fandt grund til at uddele en direkte udvisning.
Du kan læse opslaget og tacklingen nedenunder.
#CRYMUN – 63’
The referee issued a yellow card to Martinez for a challenge on Kamada. VAR checked for a potential red card and confirmed the referee’s call of no red card, deeming this was a reckless challenge and made no contact with Kamada.
— Premier League Match Centre (@PLMatchCentre) September 21, 2024
– VAR tjekkede for et potentielt rødt kort og bekræftede dommerens beslutning om ikke at give rødt kort, idet de mente, at dette var en hensynsløs tackling men havde ingen kontakt med Kamada, står der på X.
På dansk tv var kommentatorerne ikke just glade for tacklingen, og det var de slet ikke ovre i England. Fans og engelske fodboldeksperter undrer sig over, at der ikke bliver slået ned på forseelser som denne.
På BBC Radio 5 Live udtale tidligere Nottingham Forest Mark Warburton følgende.
– Jeg er overrasket over, at Lisandro Martinez ikke blev udvist for den tackling, den kunne have brækket Kamadas ankel, og det er ikke den tackling, vi ønsker at se i vores spil.
Symptomatisk nok buhede Crystal Palace fans af Lisandro Martinez resten af kampen.
Ja den var grim, men rigtigt vurderet af både VAR og især kampdommeten, Der var ingen kontakt imellem spillerne men det var for hensynsløst af Licha, gult kort slut videre.