Di Maria nomineret til Ballon d’Or

Vores nye stjerne er kommet i et fornemt selskab. Han er én af 23 nominerede til årets Ballon d’Or.

Årets Ballon d’Or kommer nok til at være et opgør mellem “The Usual Suspects”. Cristiano Ronaldo er storfarvorit endnu engang, men da det er VM år, kan prisen falde ud til en anden side.

Det er tidligere set, at VM har haft en markant betydning for overrækelsen af prisen. Cannavaro vandt prisen i 2006, mest på grund af Italiens daværende VM triumf. Derfor kan stjerner som Manuel Neuer og Thomas Müller, måske snyde den tidligere United spiller for en tredje pris.

De nominerede til prisen er ifølge skysports:

Gareth Bale, Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Lionel Messi, Thibault Courtois, Eden Hazard, Diego Costa, Angel di Maria, Yaya Toure, Mario Götze, Zlatan Ibrahimovic, Andres Iniesta, Toni Kroos, Philipp Lahm, Javier Mascherano, Thomas Müller, Manuel Neuer, Neymar, Paul Pogba, Sergio Ramos, Arjen Robben, James Rodriguez og Bastian Schweinsteiger.

Det er værd at bemærke, at hele tre Chelsea spillere er nominerede. Bayern fører listen med syv spillere, mens Real Madrid er repræsenteret med seks.

Udover Angel di Maria, er Louis van Gaal nomineret til prisen som årets træner.

Forrige artikel

Di Maria: United-skifte perfekt for mig

Næste artikel

Januzaj er stolt af at bære nr. 11

ANNONCE