Diouf skifter til Stoke

Helt som ventet bliver den tidligere Manchester United-angriber Mame Biram Diouf ny Stoke-spiller.

Stoke er blevet enig med Mame Biram Diouf om en fire-årig aftale. 

Dermed skiftet den tidligere Manchester United-spiller til Britannia Stadium på en fri transfer, når hans nuværende aftale med Hannover 96 udløber den 1. juli.

– Det giver mig chancen for at vise mit værd i Premier League, siger Diouf til Stokes hjemmeside.

– Da jeg var i Manchester United, fik jeg ikke chancen i mange kampe og blevet i stedet lejet ud til Blackburn. Det gik ikke så godt, som jeg havde håbet på, og jeg tog til Tyskland i jagten på et nyt eventyr, fortsætter den 26-årige senegaleser, der har nettet 26 gange i 57 Bundesliga-kampe for Hannover 96.

Den tidligere Molde-spiller synes selv, at tidspunktet er rigtigt til at vende tilbage til Tyskland.

– Jeg har været i Hannover i to et halvt år, men jeg synes, tiden er inde til at komme tilbage til England. Forhåbentlig kan jeg spille en masse kampe og gøre det godt for Stoke City, siger Diouf.

Mame Biram Diouf nåede blot at optræde fem gange med et enkelt mål til følge for United.  

Forrige artikel

Rooney: Ronaldo har brug for hæder

Næste artikel

Cesc Fabregas skifter til Chelsea

ANNONCE