Manchester United er blevet én angriber færre efter at klubben lørdag solgte den senegalske angriber Mame Biram Diouf til Hannover 96.
Som OldTrafford.dk i går aftes beskrev, så var der kun detaljer der manglede før Diouf kunne skrive under med den tyske Bundesliga-klub, som med sejr i går over Nurnberg ligger på 7. pladsen.
Diouf kom til Manchester United i 2009 fra norske Molde og nåede at optræde 9 gange for Manchester United med ét mål til følge.
Prisen ligger ifølge tyske Bild på 1.5 millioner pund.