Dorgu misser de kommende kampe

Efter det røde kort i onsdagens kamp mod Ipswich Town havner Patrick Dorgu i tre spilledages karantæne.

(Photo by James Baylis – AMA/Getty Images)

Det tog sin tid med VAR-tjekket, og hjemmepublikummet var nervøse og spændte.

Men udfaldet blev et direkte rødt kort til den unge danske wingback Patrick Dorgu. Trods 10 spillere på banen i store dele af opgøret vandt Manchester United alligevel hjemmekampen mod Ipswich Town med 3-2 onsdag aften.

Video: Se eller gense de to situationer, der gjorde Dorgus kamp til et mareridt

Patrick Dorgu kan nu se frem til en periode på tre spilledages karantæne. De afsones i weekendens kamp mod Fulham i FA Cup’en samt opgørene mod Arsenal og Leicester City i Premier League i næste måned.

Men der bliver alligevel brug for den nyindkøbte dansker i den kommende periode, da de næste par uger også byder ottendedelsfinaler mod Real Sociedad i Europa League.

Han (Patrick Dorgu, red.) vil være klar til at spille. Han vil helt sikkert spille for os i Europa League. Det er nu en gang livet som spiller; du begår fejl, men du skal være i stand til at rejse dig og spille videre, udtaler Amorim til MUTV.

For fem dage siden gav I, læserne på Old Trafford.dk, Patrick Dorgu flotte karakterer.

Læsernes karakterbog: Dorgu bedste mand – igen

Forrige artikel

Erik ten Hag: »Nutidens spillere har svært ved at håndtere kritik«

Næste artikel

Læsernes karakterbog: Dårlig dag for danskerne

ANNONCE