Eller rettere sagt, går det først i opfyldelse den anden weekend i januar, når Conference-mandskabet Exeter, med Inglethorpe i spidsen, gæster Old Trafford, for at krydse klinger med selveste Manchester United i FA Cuppens 3. runde.
Men var det ikke for Sir Alex Ferguson og al hans succes i United, så havde det måske ikke været Inglethorpe, der først i det nye år indtager gæsternes bænk på Old Trafford. Det var nemlig Sir Alex, der inspirerede Inglethorpe til at give sig i kast med jobbet som manager.
“De er et hold, jeg har holdt med siden drengeårene, og beslutningen om at gå ind i managerbranchen var meget baseret på Uniteds succeshold i 90″erne. Jeg oplevde aldrig selv at spille på Old Trafford, så at skulle være manager for et hold dér, bliver kæmpestort. Vi vil ligge ud med at se dem lidt nærmere an,”lyder det ironisk fra Exeter-bossen.