Elanga om ‘Mentor’ Ronaldo: Han er vigtig både på og udenfor banen

Anthony Elanga drager meget nytte af at være en del af et erfarent Manchester United hold. Og især hans angrebskollega Cristiano Ronaldos ord får Elanga til at lytte ekstra godt efter.

Det har været en sæson til mindebøgerne for Manchester Uniteds Anthony Elanga. Den unge svensker har været et af de få lyspunkter i et skuffende 21/22 for Manchester United og har for alvor gjort sin entré i professionel seniorfodbold.

Og spørger man svenskeren selv, har det hjulpet ham godt på vej at være en del af et rutineret Manchester United hold, som har kunne give ham gode råd med på vejen. Og især Cristiano Ronaldos tilstedeværelse har været vigtig.

– Det er godt [At have Ronaldo som mentor], fordi jeg tager til træning ret tidligt og ser, at han allerede er der. Hvis vi har haft en kamp dagen forinden, snakker vi om kampen eller træningen. Han er en rigtig god person at have omkring sig. Ikke bare for det han gør på banen, men også for de ting han gør udenfor den.

– Hvis nogen af os unge spillere har brug for hjælp, kan vi snakke med ham. Så han er en rigtig god person at være omkring, siger Elanga til manutd.com.

Elanga blev for første gang udtaget til det svenske landshold i den nuværende landsholdstermin, som følge af en voldsom gennembrudssæson for den 19-årige. Og det at være en del af et rutineret United-hold har hjulpet ham langt hen ad vejen der til.

– Det hele starter på træningsbanen. At kigge på, hvad de ældste gør og notere det. At træne med dem dag ind og dag ud hjælper mig meget. Ikke bare fra et teknisk synspunkt på banen, men også fra et taktisk synspunkt. Hvad de gør, når de ikke er i boldsbesiddelse.

Dertil lægger Elanga også en stor del af æren for hans gennembrudssæson til Uniteds akademi, som har gjort overgangen til seniorfodbold lettere.

– På akademiet fik man muligheden for at træne med førsteholdet for at få en fornemmelse af, hvordan det er og mærke intensiteten. Og når du er en ung gut, er det vigtigt at få lov til det, fordi du, når du kommer tilbage til akademiet, kan overføre det, du har lært, til træningen, fortæller Elanga.

Svenskeren debuterede for det svenske landshold, da han fik de sidste syv minutter af den forlængede spilletid, da Sverige i torsdags slog Tjekkiet ud af kvalifikationen til vinterens verdensmesterskab.

Forrige artikel
Luke Shaw jubler efter en scoring for England

Shaw: Føler mig altid velkommen på landsholdet

Næste artikel
Paul Pogba

Pogba savner titler i United: Landsholdet er et frisk pust

ANNONCE