– En ære at spille under Giggs

Juan Mata var tilfreds med sejren og glad for at spille for Ryan Giggs i dag.

Med to mål var Juan Mata en af de helt afgørende spillere i dagens sejr på 4-0 hjemme mod Norwich. Ganske vist startede den lille spanske tekniker på bænken, men det tog ham ikke lang tid at score, da han havde erstattet Danny Welbeck.

Og Uniteds rekord-indkøb var efter kampen da også tilfreds, specielt for at spille med Giggs som chef. Men han understregede samtidig, at det ikke er op til spillerne at bestemme.

– Giggs er en ægte United-dreng. Det var en ære for mig at spille med ham som manager, men det er ikke op til os spillere at bestemme hvem den nye chef skal være, sagde Mata efter sejren.

Juan Mata spillede med sørgebind, præcis som landsmand David de Gea gjorde det, i respekt for den tidligere Barcelona-træner Tito Vilanova, der i går tabte kampen mod kræft.

 

Forrige artikel

U18: Stærk sejr ude mod Fulham

Næste artikel

Rooney: Giggs er som skabt til dette

ANNONCE