Rooney: Giggs er som skabt til dette

Wayne Rooney hyldede Ryan Giggs efter dagens sejr mod Norwich, men indrømmede samtidig at spillerne ikke havde leveret godt nok under David Moyes.

– Selvfølgelig accepterer vi at vi bærer en del af ansvaret. Vi underpræsterede under Moyes og er nødt til at komme videre nu. Vi skal bevise at vi er et tophold, sagde Rooney efter dagens sejr.

Rooney selv er måske en af de få United-spillere som generelt har holdt et stabilt godkendt niveau under David Moyes, men angriberen er altså godt klar over det ikke var godt nok det der blev leveret på banen under Moyes-ledelse.

I dag var Rooney godt spillende i angrebet med Welbeck som makker, mens han i anden halvleg blev rykket længere tilbage på banen. To kasser blev det til af Rooney, heraf det ene på straffespark.

Den stærke angriber var godt tilfreds med sejren, og hyldede den nye midlertidige manager efterfølgende.

– Giggsy har det der skal til for at blive manager. Han er skabt til at blive manager. Han har bevist det på den måde han har håndteret det, siden han overtog styringen. Men det er op til bestyrelsen om han skal blive her permanent, sagde Rooney.

Forrige artikel

- En ære at spille under Giggs

Næste artikel

Giggs tilfreds med spillet

ANNONCE