– En glimrende start på 2016

Juan Mata er tilbage med sine ugentlige observationer, og denne gang fokuserer han på den gode start på året.

Juan Mata har igennem længere tid haft en lille blog, hvor han hver uge kommer med sine forskellige betragtninger, store som små. I denne uge kommer han blandt andet ind på, hvor vigtigt det var for hele truppen med en god start på det nye år. 

– Endelig kan jeg se tilbage på en uge, hvor jeg føler, vi har gjort vores pligt. Jeg har set frem til at stimen skulle vende, og nu tror jeg, at vi en gang for alle har lagt den dårlige periode bag os. Jeg mener, at vi er startet 2016 med fart og energi, siger Mata på sin blog. 

– Jeg har fået mange spørgsmål omkring, hvordan det har været at gå så mange kampe uden sejr. Vores fokus har hele tiden været at arbejde hårdt til træning, og så har vi været ret sikre på, at det nok skulle vende igen. Vi så det allerede i kampen mod Chelsea, hvor jeg synes, vi spillede glimrende fodbold med dynamik, fart og mod. 

Fortjente sejren mod Swansea

Som bekendt, kom de tre point mod Swansea i weekenden. Det blev en kamp, hvor United ikke spillede ligeså godt som mod Chelsea, men alligevel var det nok til at give Louis van Gaal sin første sejr mod svanerne fra Wales. 

Juan Mata mener, at kampen var en stor mundfuld, hvor United mødte et glimrende hold med gode spillere. 

– Alle kunne se, hvor svært det var mod Swansea. Jeg synes, vi fortjente de tre point, men de kom ikke let til os, da Swansea er en svær modstander, som vi altid har det svært mod. 

– Nu er juleperioden endelig slut, og nu er der igen lidt luft mellem kampene. Den næste kamp er mod Sheffield i FA Cuppen i næste weekend, og det er godt for os med en god uges hvile efter sådan et travlt program.

Kampen mod Sheffield spilles som sagt på lørdag klokken 18.30, hvor United har fordelen af hjemmebane. 

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Smalling: Vi skal bygge videre

Næste artikel

Adidas-chef kritiserer Uniteds spillestil

Relaterede artikler
Total
0
Share