Smalling: Vi skal bygge videre

Forsvarschefen håber på, at holdet kan bygge videre på gårsdagens sejr mod Swansea.

United havde før gårsdagens kamps spillet syv kampe uden at vinde. Det er ikke noget, der er normalt for klubben, og derfor var lettelsen over sejren da også til at tyde blandt spillerne.

En af de spillere, der har holdt et højt niveau gennem hele sæsonen, er Chris Smalling. Han føler, at sejren skal bruges som grobund for flere.

– Vi har prøvet at arbejde hårdt på træningsbanen. December var en dårlig måned for os, og det var dejligt at få sejren. Jeg synes, at vi særligt i de sidste kampe har kæmpet hårdt, og det skal vi fortsætte med, udtalte enlgænderen efter kampen ifølge manutd.com

– Vi spillere var godt klar over, at vi blev nødt til at stoppe den dårlige stime. Det gjorde vi heldigvis i dag (lørdag, red.). Swansea var trætte i anden halvleg, fordi vi pressede dem godt. Det var en god start på året, og vi skal blive ved med at spille sådan, da vi ikke har råd til flere missere.

Gårsdagens resultat betød, at United rykkede op på femtepladsen to point efter Tottenham, der spiller senere i dag.

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

To nye skader til Manchester United

Næste artikel

- En glimrende start på 2016

ANNONCE