Endelig sker der noget – United hyrer chef for fan engangement

Endelig stiller Manchester United nu skarpt på Fan Engagement – og det er med en rutineret herre i spidsen.

Forholdet mellem Manchester United og klubbens fans har vi på OldTrafford.dk dækket tæt, siden vi åbnede i 2003.

Der kunne skrives bøger om alle de tiltag klubben har taget henover hovedet på klubbens fans, hvordan loyale sæsonkortholdere er blevet ladt i stikken, og hvordan kritiske røster blandt fansene typisk blot er blevet tiet ihjel eller helt smidt ud af klubben.

Alt i mens UEFA i 00’erne introducerede krav om fanrepræsentanter(SLO’er) i klubberne, så blev Uniteds fans spist af med en i forvejen ansat klubsekretær i den rolle.

Men ovenpå et år hvor klubbens fanforhold igen blev udstillet i skandalen omkring European Super League(ESL), så annoncerede Manchester United i dag at de opretter en ny stilling i klubben til at tage sig af fansene.

Det mangeårige medlem af “Fans Forum” Rick McGagh tiltræder til april klubben som “Head of Fan Engagement”. Han har også været en del af det nyoprettede “Fan Advisory board” klubben oprettede i kølvandet på ESL-skandalen.

Rick skal blandt andet stå for dialogen med fansene, herunder fangrupper som MUST og skal ligeledes være bindeleddet til klubbens øvrige ledelse.

Forrige artikel

Startopstillinger: Elanga og Fred tilbage for United - Pogba bænket

Næste artikel
Cristiano Ronaldo scorer mod Brighton

United spiste måger til natmad i chancerigt opgør

ANNONCE