– England er ikke stedet at holde ferie

Jose Mourinho er yderst tilfreds med Zlatan Ibrahimovic udvikling i England, som han allerede inden skiftet advarede om, ikke skulle ses som et ferieophold.

Med sin fuldtræffer i gårsdagens sejr over Crystal Palace kom Zlatan Ibrahimovic op på sin 14. scoring for sæsonen. Det glæder José Mourinho, som allerede inden skiftet gav svenskeren en advarsel.  

– Jeg kendte til hans karakter – fordi i hans alder handler det om karakter, synes jeg – personligheden, passionen, kvaliteterne er der, siger Mourinho til Sky Sports.

– Jeg vidste, han kunne gøre, hvad han er i gang med her – vise en masse lidenskab. Jeg fortalte ham, at England ikke er det bedste sted at tage hen, hvis du vil have en ferie. Når en rig gut med en fænomenal karriere bag sig ønsker en ferie, så tager han ikke til England.

– Du kommer til England hvis du ønsker at spille i verdens hårdeste liga, hvis du vil bevise dit værd og vise, hvad du er i stand til.

– Så hans beslutning om at komme hertil var på grund af det. Jeg er virkelig glad – for det handler ikke kun om at score mål. Hans mål, hans lederskab, hans motivation – det sætter jeg virkelig pris på.

Zlatan Ibrahimovic har nu scoret otte mål i sine seneste otte kampe. I alt har han spillet 702 professionelle kampe og scoret 407 mål.

Han får næste mulighed for at hjælpe holdet til sejr, når de lørdag gæster West Bromwich Albion og The Hawthorns.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Dybala: Pogba savner Juventus

Næste artikel

Bailly: Skaden er ikke slem

ANNONCE