To gange måtte André Onana hente bolden ud af nettet i hjemmekampen mod bundproppen fra Sheffield United. Det var to gange for meget ifølge manager Erik ten Hag. Det udtaler han efter 4-2-sejren onsdag aften.
– Der var mange positive ting i dag. Vores ukuelighed efter at have været bagud to gange. Men der var også negative ting. Vi gav dem to mål. Det må ikke ske. Det er uacceptabelt, og vi skal lære af dette. Men jeg er glad for sejren, og nu skal vi videre, siger han til BBC.
På trods af at de røde djævle to gange i løbet af kampen var bagud, formåede United-spillerne at holde hovedet koldt. Det mener Erik ten Hag i hvert fald.
– Så du nogen form for panik? Nej, slet ikke, vi var meget rolige. Vi blev ved med at skabe chancer i løbet af kampen, siger han yderligere.
Kampen skulle dog helt hen i det 81. minut, før Bruno Fernandes fra distancen gjorde det til 3-2. Fem minutter senere afgjorde danske Rasmus Højlund kampen, da han scorede til 4-2.
Resumé: Manchester United hev sejren hjem mod ligaens bundprop
Præcis EtH, det er uacceptabelt hvordan det hold præstere og som du har ansvaret for….efter knap 50 kampe, inkl Europa og div cups hvor holdet har præsteret elendigt i langt de fleste kampe og heldigt stadig ligger nr 6 i Premier League, nu ovenikøbet med et mål plus på kontoen og heldigt, både mod Liverpool og mod Coventry, nu befinder sig i FA Cup finalen, er det velsagtens på tide at du tager ansvaret og kritiken på dig, istedet for at opføre dig så pinligt….”vi skal lære af det”…javel, hvornår…?
Du burde tage dit gode tøj og smutte…
Så kan klubben hænge på dine vanvidsdyre flop indkøb som ingen gider at købe nu pga af ligeså vanvittige lønforhold osv…
Men mon ikke du hellere vil fyres så du også kan malke klubben og tage på ferie…
“You are a disgrace”
GGMU