Resumé: Manchester United hev sejren hjem mod ligaens bundprop

I dag tog Manchester United imod Premier Leagues bundhold, Sheffield United. En modstander, som burde være en formsag, men som alligevel voldte Manchester United problemer.

Hvor underligt det end lyder, skulle Manchester United forsøge at rejse sig igen efter weekendens sejr i FA Cup-semifinalen mod Coventry. I dag tog de røde djævle imod endnu en overkommelig modstander, i form af ligaens bundprop Sheffield United.

Manchester United skulle ud og dominere kampen, og de kom da også klart bedst fra start. Det var nemlig United, som sad på bolden det meste af første halvleg, og allerede i kampens første minut havde Diogo Dalot et fint forsøg fra lang afstand.

Manchester United fortsatte med at dominere kampen og havde flere gode forsøg på mål, som ikke fik netmaskerne til at blafre, og det blev de røde djævle straffet for.

En frygtelig fejl af Onana i opspillet fra eget felt førte nemlig til, at bolden blev serveret for Sheffield United-spilleren Jayden Bogle, som derefter sendte gæsterne i front efter 35 minutters spil.

Men Manchester United fik svaret igen inden pausen. Harry Maguire havde sneget sig med frem på et frispark, som skulle slås ind i feltet. Bolden endte på Garnachos venstrekant, og argentineren kunne derefter sende bolden ind i hovedet på Maguire, der snittede bolden i mål. Begge hold gik derfor til pause med en enkelt scoring, selvom hjemmeholdet burde have været foran.

Der skulle kun gå få minutter af anden halvleg, før Sheffield United atter bragte sig i front. Et fladt indlæg i Manchester Uniteds felt blev sparket i mål af Brereton Diaz, selvom der var tilstrækkeligt med røde trøjer til at afværge situationen. Onana måtte derfor samle bolden op bag mållinjen, og Manchester United skulle derfor endnu engang forsøge at vende kampens resultat.

10 minutter senere udspillede der sig en situation i Sheffield United-feltet efter et hjørnespark til Manchester United. Bolden havnede i målet efter hjørneparket, men få øjeblikke inden havde dommeren fløjtet et tyndt straffespark til Manchester United. Heldigvis eksekverede Bruno Fernandes fra pletten, og han gjorde det dermed til 2-2.

Anden halvleg svingede mere fra ende til ende end første halvleg gjorde det. I anden halvleg fik begge mandskaber, der har haft tendens til at indkassere mange skud mod eget mål, nemlig testet modstanderens målmand. Det gjorde Bruno Fernandes også med ti minutter tilbage af den ordinære tid. Et drøn fra portugiserens venstre fod havnede i nettet, og Manchester United var for første gang i kampen foran.

Højlund ville også på måltavlen, og det kom han også. I 85. minut lukkede han nemlig kampen, efter Bruno Fernandes lagde den til rette for ham. Katastrofen var dermed afværget. Manchester United kunne derfor sætte tre point ind på Premier League-kontoen og samtidig give debut til akademispiller nummer 250 i klubbens historie, Ethan Wheatley.

Kampfakta

Manchester United – Sheffield United : 4-2
0-1: Bogle (35′)
1-1: Maguire (42′)
1-2: Brereton Diaz (50′)
2-2: Fernandes (61′)
3-2: Fernandes (81′)
4-2 Rasmus Højlund (85′)


 

1 comment
  1. Dejligt med 3 point, dejligt at Højlund scorede, dejligt at Bruno tog ansvaret og dejligt at Maguire har et stort hoved….

    Ps: Dejligt at United nu har plus en på målregnskabet….efter 33 kampe.

Comments are closed.

Previous Article

Startopstillingen: Den forventede opstilling

Next Article

Erik ten Hag efter 4-2-sejr: »Det er uacceptabelt«

ANNONCE