Erik ten Hag før Aston Villa: »Hver kamp er en finale«

Manchester United skal betragte hver kamp resten af sæsonen som en finale. Det gælder også på søndag, når Aston Villa venter. Sådan lyder det fra Erik ten Hag forud for opgøret.

Manchester United har gjort det svært for sig selv, og der er derfor ikke råd til mange flere fejltagelser, hvis man vil spille Champions League i den kommende sæson.

Det ved Erik ten Hag, og han har også gjort det klart for truppen.

– Jeg har sagt til holdet siden starten af januar, at hver kamp er en finale. Det var også vores tilgang til West Ham – vi var et point efter dem, så det var en finale, siger han på torsdagens pressemøde.

Det bliver også en finale søndag aften, når United på udebane møder Aston Villa. Unai Emery har gjort et stort stykke arbejde, siden han kom til, og det bliver en svær opgave, forudser Erik ten Hag.

– De er et virkelig godt hold, og de har trusler på deres hold. Vi er nødt til at ramme vores højeste niveau for at få et resultat, siger han.

Seneste møde mellem de klubber endte med en dramatisk 3-2-sejr til de røde djævle. Se højdepunkter fra det opgør herunder, hvor Rasmus Højlund blandt andet scorede det afgørende mål.

 

Forrige artikel

Ung komet med flot gestus

Næste artikel

Kambwala: »Der var kun United for mig«

ANNONCE