Erik ten Hag: Jeg tror han kan gøre en forskel

Erik ten Hag er godt tilfreds med Jadon Sancho, og hans rolle på midten af banen som playmaker.

På trods af et resultat på 0-0, var søndagens kamp mellem Manchester United og Southampton på papiret sat op til at offensiven skulle i fokus. Startopstillingen bød på en midtbane med Bruno Fernandes i en dybere rolle sammen med Casemiro, hvor de for en stund fik lov at styre midtbanen. Foran dem var Jadon Sancho tilbage i startopstillingen i en 10’er rolle, en rolle som han har haft et par gange under Erik ten Hag. Og man kan forestille sig at han vil få den igen. Der var i hvert fald rosende ord fra den hollandske manager ovenpå kampen søndag eftermiddag.

– Jeg synes han gjorde det ret godt som en 10’er. Som han gjorde det mod Barcelona og Leicester, siger ten Hag.

Ten Hag husker positivt tilbage på de 45 minutter Sancho fik mod Leicester, og i søndagens kamp så ten Hag lignende positive tegn fra den unge englænder.

– Han var rigtigt beslutsom mod Leicester, og også i dag, med nogle rigtig gode aktioner. På et tidspunkt var han rigtig tæt på målet med et løb mod forsvarslinjen, og indlægget til Bruno nåede næsten derhen. Han gjorde et godt arbejde.

Jadon Sancho kom til klubben i sommeren 2021, som en stor transfer hvor forventningerne nok har været en fast startplads ude på en af kanterne. Men med en Rashford i sit livs form, Antony med sit vidunderlige venstreben, og et par unge spillere som har imponeret, er der en del konkurrence om kantpladserne. Derfor ser Erik ten Hag også mere perspektiv i at udnytte Sanchos kvaliteter til at være en playmaker igennem midten af banen.

– Jeg tror han kan, jeg tror han kan gøre en forskel når vi spiller tre mod to på midtbanen. Og det er ikke så dårligt når du har Casemiro og Bruno, og så har du Jadon Sancho.

Jadon Sancho virker til at være godt tilbage i truppen, og ten Hag ser positive tegn fra den unge englænder. Men er han god nok til at tage pladsen på midten frem for en Bruno Fernandes? Skal han have flere chancer ude på kanterne? Skriv en kommentar under artiklen og kom med dit bud på hvor du mener Sancho er bedst. 

1 kommentar
  1. Jeg syntes det er værd at afprøve, med Sanchos teknik og blik for spilet kan den position meget vel være fremtiden for ham i startopstillingen.

    Det vil så betyde at Bruno rykker permanent med på den centrale midtbane ved siden af Casemiro som udgangspunkt hvilket er udemærket så Bruno er mere i boldbesiddelde og kan styre spillet derfra, desværre vil det jo så betyde at vores egen Eriksen må være indskifter, men jeg mener at Bruno trods alt er stærkere defensivt end Eriksen og stadig kan meget af det samme offensivt.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

MEN: United vil udleje ung kantspiller

Næste artikel

United tager Casemiro-beslutning

ANNONCE