(Photo by Poppy Townson – MUFC/Manchester United via Getty Images)
Først et nederlag til London City-Lionesses. Siden et stort nederlag til Chelsea.
Det var i hvert fald ikke mange point, United var spået i denne weekend, da de røde djævelinder gæstede Emirates Stadium i WSL.
Lørdag aften tog Arsenal mod United, og selvom det er et United, der øjensynligt mangler en del selvtillid efter nul point i sæsonens første to kampe med en målscorer på 1-7, så gjorde de et godt forsøg.
Eva Olid har fået en svær start på tiden i United. Senest da Chelsea kørte United rundt ude i Leigh. The Blues vandt 5-0 over United. Hvis ikke problemerne var tydelige inden, så blev de det efter.
Og med en kamp mod Arsenal, så kunne det blive en endnu værre sæsonstart.
United kæmpede dog godt.
Nedtakt: Hvis det her er Carricks plan, så skal han ikke være cheftræner
Uniteds startopstilling indikerede, at de kom til Emirates for at undgå et nederlag. Der var blot tre notoriske offensivspillere i startelleveren.
Men det var United, der fik det første slag ind.
Det gjorde de, da Julia Zigiotti pludselig i midten af anden halvleg fik plads i Arsenal-forsvaret.
Svenskeren var ganske kold foran kassen, og sparkede sikkert United på 1-0. Stik mod spil og chancer.
Det var nemlig Uniteds amerkanske keeper, Phallon Tullis-Joyce, der sørgede for, at United overhovedet var med i kampen.
Flere gange fik hun reddet kastanjerne ud af ilden med flotte redninger.
Og det lignede også i lang tid, at United skulle snyde alt og alle og tage fra Emirates med tre point i sækken.
Men dybt, dybt inde i overtiden, fik Arsenal udlignet.
Det var en lang bold ind i United-feltet, som sejlede helt ind i det lille felt. Her stod Smilla Holmberg klar for Arsenal – og hun fik prikket bolden op i nettaget – uden chance for Tullis-Joyce.
Og det blev kampens resultat. 1-1.
Det kan give United godt med selvtillid, selvom starten af sæsonen har været svær. United spillede bedre, end de har gjort hidtil. De kæmpede bedre – og så lukkede de bedre af. Det kan Olid tage med videre.
Onsdag får United en mulighed mere for at tanke selvtillid, når de møder Sheffield United i kvindernes ligacup, inden det gælder West Ham i weekenden.




