Evans ser frem til at besøge Anfield

For Jonny Evans er kampene mod Liverpool på Anfield, et af sæsonens absolut største højdepunkter.

Selv om Liverpool er gledet væk fra toppen af Premier League, og ikke er en decideret trussel i kampen om medaljerne, så er det stadig noget helt specielt når United og Liverpool mødes. Det mener Jonny Evans, der altid ser frem til disse brag.

– Disse to klubbers historie, gør kampene til nogle af de største i engelsk fodbold. Merseyside-Manchester rivaliseringen og al den historie gør, at søndag ikke bliver anderledes, siger Evans i følge Skysports.

Og den helt specielle atmosfære i og omkring disse brag mellem United og Liverpool betyder, at når først fløjten har lydt, glemmer man alt andet.

– Du kan gennemgå taktikken, snakke om den forskel der er mellem holdene i tabellen, men det har ingen betydning når det kommer til stykket i disse kampe. Der er mange års rivalisering, som man skal tage højde for, siger Evans.

Liverpool har ikke vundet i Premier League under Brendan Rodgers endnu, så en sejr mod rivalerne fra United vil uden tvivl kunne kick-starte deres sæson. Noget Uniteds norirske stopper er fuldt ud klar over, og ved også, at han sammen med sine holdkammerater skal forbedre sig for at tage sejren på Anfield.

– Vi har ikke haft gode resultater i et par år ude mod Liverpool, så det er op til os at ændre på det. Det er en stor mundfuld, men noget alle United-spillere ser frem til. Du glemmer aldrig disse kampe, med atmosfæren og alle de ting du hører undervejs fra tilskuerne. Det er en del af det, vi nyder den side af det. Det bliver en rigtig stor kamp, siger Jonny Evans.

Forrige artikel

Liverpool-direktør: Håndtrykket vil ske

Næste artikel

United følger Viktor Fischer tæt

ANNONCE