Evans var klar til at stoppe: ‘Måske er det her slutningen’

Jonny Evans kæmpede så meget med skader i sidste sæson, at han overvejede at lægge støvlerne på hylden. Det fortæller han forud for Nordirlands kamp mod Slovenien tirsdag.

Manchester United indgik på transfervinduets sidste dag en 1-årig kontrakt Jonny Evans, som på daværende tidspunkt var  klubløs, efter at hans kontrakt med Leicester City var udløbbet.

Den nordirske forsvarsspiller åbner nu op for, at et karrierestop var i overvejelserne inden denne sæson . Det fortæller han forud for Nordirlands EM-kvalifikationskamp mod Slovenien tirsdag.

– Jeg tror, jeg gennemgik en fase sidste år, hvor man begyndte at tænke, ‘måske er det her slutningen’.

– Jeg kunne ikke komme over skaderne, og hver gang jeg kom tilbage, gik det galt, siger han.

I Leicester City døjede Evans med tilbagevendende problemer med læggen.

Ovenpå igen

Det var nok ikke mange, der forventede, at forsvarsspilleren skulle spille nogen rolle for United i denne sæson. Men den 35-årige Evans har allerede spillet fire kampe for de røde djævle i denne sæson, hvor han har vist, at han stadig har niveauet til Premier League.

Det har også været vigtigt for Evans selv, og han føler sig nu ovenpå igen.

– Jeg har trænet meget, fået det hele bag mig (skaderne, red.), og afsluttet kampe. Hver gang du afslutter en kamp, tænker du, ‘det var endnu en’.

– Nogle gange skal du bekræfte det for dig selv, og jeg har været glad for, at jeg har kunne gennemgå denne proces. Jeg føler, at jeg er et godt sted, afslutter han.

Den nordirske landholdsanfører blev i lørdags hyldet for at have repræsenteret sit hjemland 100 gange. Landskampen mod Slovenien i aften bliver den 35-årige forsvarsspillers landskamp nr. 105.

Forrige artikel

Gary Neville ønsker svar på 16 spørgsmål efter nyhederne om klubsalget

Næste artikel

Medie: United vil af med løntung angriber til januar

ANNONCE