Evra: Chelsea søgte ét point

Patrice Evra mener langtfra, at Chelsea kom til Old Trafford for at jagte tre point, men at de spillede efter uafgjort.

Manchester United lignede det stærkeste mandskab på dagen mod Chelsea, men idet det ikke lykkedes dem at score, så var det en bitter fransk venstreback, der efter kampen udtalte sig til Sky Sports.

– Hvis vi bare havde skabt flere chancer, så havde vi vundet kampen, siger Patrice Evra, der ikke var imponeret over Chelseas indstilling til kampen.

– Når man ser et Chelsea-mandskab uden en reel angriber på banen fra start, så ligner det, at de kom hertil for det ene point.

Patrice Evra og Manchester United har fire point efter sæsonens første to kampe, mens Chelsea fører rækken med syv point efter tre kampe. 

Forrige artikel

Mourinho: Fair resultat

Næste artikel

Mourinho stiller Rooney-ultimatum

ANNONCE