Evra: Vi fortjente at tabe

Det var en hudærlig Patrice Evra som efter kampen erkendte at Manchester United fortjente deres nederlag til Tottenham.

Manchester Uniteds kaptajn i kampen mod Tottenham Patrice Evra tog nederlaget på sine skuldre og ærgrede sig over at holdet ikke kom tilbage efter reduceringerne i anden halvleg.

– Det er hvad der sker når man kun spiller fodbold i 45 minutter. Kampen varer 90 minutter og vi fortjente at tabe hvis vi kun havde spillet 45. At indkassere 3 mål på Old Trafford er ikke godt nok når man vil vinde kampen, lød det fra en ærgerlig Patrice Evra efter kampen til MUTV.

– Problemet er i vores hoveder. Det så ud som om vi var blevet på hotellet. I de første 45 minutter var der ingen fart, intet fokus, vi tabte mange kampe og indkasserede nogle åndsvage mål. Måske er jeg hård ved mig selv og holdet, men vi viste kun Uniteds rette ansigt i anden halvleg.

Håbede på en gentagelse

I anden halvleg kom Manchester United tilbage i kampen og det fik Patrice Evra til at mindes en kamp for tre år siden, da Manchester United vendte et truende nederlag på 0-2 til en sejr på 5-2 mod Spurs.

– Jeg husker da vi var bagud 2-0 og vi vandt kampen 5-2. Det var derfor jeg troede på at vi kunne gøre det igen, men deres tredje mål ødelagde det lidt. Vi scorede igen til 3-2, men missede derefter et hav af chancer. Man kunne sige at vi fortjente at vinde på grund af de mange chancer vi skabte, men vi blev straffet i første halvleg og det var modbydeligt, sagde Evra, som dog stadig tager lidt positivt med fra kampen.

– Vi skal fortsætte med at spille som vi gjorde i anden halvleg, så bliver det svært for ethvert hold at slå os.

Læs også:

Tottenham brød forbandelsen

Spurs jubler efter historisk sejr

Ferguson: Vi var uheldige

Forrige artikel

Spurs jubler efter historisk sejr

Næste artikel

U21: Henríquez scorede i debut

ANNONCE