Ex-bestyrelsesmedlem: Glazer truer eksistensen

Malcolm Glazer forventes endelig at byde inden ugen er omme, hvilket vil sige torsdag eller fredag, da børsen som bekendt har lukket i weekenden. Og Dyke…

Malcolm Glazer forventes endelig at byde inden ugen er omme, hvilket vil sige torsdag eller fredag, da børsen som bekendt har lukket i weekenden. Og Dyke, der sad i bestyrelsen da Rupert Murdoch i sin tid mislykkedes med at købe klubben, håber inderligt at Glazers drømme om United falder samme vej som Murdochs bud – til jorden.

“Jeg er fuldkommen enig med den nuværende bestyrelse og hovedparten af Manchester Uniteds fans, når de udtrykker stor bekymring for Malcolm Glazers bud på klubben. Den eneste måde, han kan få råd til at købe, er hvis han låner sig penge, og mit svar på spørgsmålet om, hvorvidt et firma som United kan klare en så stor gæld som han vil komme med, er et klart nej.”

“Manchester United har aldrig nogensinde lånt sig til penge som stort set alle andre klubber har. De har købt spillere og udbygget stadion for deres årlige overskud, og kommer Glazer til, så er klubbens eksistens truet. Et par dårlige sæsoner og så er den for alvor truet. Tænk nu, hvis ikke United kvalificerede sig til Champions League flere år i træk, det ville de miste mængder af penge på,” sagde Dyke ved et forretningsmøde i Manchester i går og fortsatte:

“Jeg kan ikke tro, at loven virkelig siger, at er buddet godt nok, så skal Uniteds bestyrelse anbefale et salg af klubben. Hvis det virkelig er det, loven siger, så er det noget decideret møg. Den åbner dermed samtidig op for, at flere klubber kan ende på randen af konkurs som Leeds. Jeg tror, at det vi for tiden ser med denne sag, meget godt illustrerer, at fodboldklubber ikke hører sig til som et børsnoteret selskab,” sluttede Dyke sin tale.

Previous Article

Giggs måske klar søndag

Next Article

United vandt Pontins League

ANNONCE