Fabio på lån hos Hughes

Fabio da Silvas vej til fast spilletid i United, har været blokeret af Evra samt en række uheldige småskader. Nu skal han sendes på lån, for at erhverve…

Fabio da Silvas vej til fast spilletid i United, har været blokeret af Evra samt en række uheldige småskader. Nu skal han sendes på lån, for at erhverve sig værdifuld spilletid og erfaring på højeste niveau.

Flere klubber har været ude efter den brasilianske back, blandt andet den portugisiske storklub SL Benfica. Men Fabio selv havde givet udtryk for, at han helst ville blive i England. Dels for at få Premier League erfaring, og dels for at være tættest mulig på sin bror Rafael.

– Dette udlån er enormt vigtigt for mig og min karriere. Jeg vil spille så mange kampe som muligt, spille godt og vinde kampe. Jeg er taget hertil fordi jeg er ambitiøs, og vil hjælpe Q.P.R. med at ende højere oppe i tabellen. Jeg håber fansene vil holde af mig, jeg vil gøre mit bedste her, siger Fabio til Queens Park Rangers hjemmeside.

Fabio startede forrige sæsons Champions League-finale mod Barcelona på Wembley, men fik blot 15 kampe for United sidste sæson.

Første kamp i sæsonen for Q.P.R. er 18. august hjemme på Loftus Road, hvor Michael Laudrups tropper fra Swansea kommer forbi.

Forrige artikel

Rafael da Silva forlænger

Næste artikel

Cleverley til OL

ANNONCE