Photo by Ryan Pierse/Getty Images
Carrick imponerer fortsat – Kvalifikation til Champions League bliver altafgørende for fremtiden
Selv efter kampen mod Leeds er der fortsat stor optimisme omkring Michael Carrick i Manchester United. Det fortæller den velkendte transferjournalist Fabrizio Romano, som løbende følger situationen tæt.
Ifølge Romano er klubben fortsat fast besluttet på den nuværende plan, og der er stor tilfredshed med det arbejde, Carrick leverer som cheftræner. Internt i Manchester United er man især imponeret over hans tilgang til jobbet.
Det gælder både hans attitude, den taktiske opsætning af holdet og ikke mindst relationerne – både til spillertruppen og til ledelsen på Old Trafford. Carrick har med andre ord formået at skabe stabilitet og respekt i en periode, hvor klubben ellers har været præget af usikkerhed.
Samtidig er der dog stadig ubesvarede spørgsmål om fremtiden. Navne som Andoni Iraola er begyndt at cirkulere i rygtebørsen, især efter udmeldingen om at han stopper i Bournemouth til sommer. Men lige nu tyder meget på, at Carrick stadig står stærkt internt.
Intens sæsonafslutning
Alt afhænger dog af resultaterne på banen i de sidste kampe af sæsonen. For både Carrick og United er målet krystalklart: en plads i Champions League.
En top-5 placering i Premier League vil være nok til at sikre deltagelse i næste sæsons Champions League, og netop dette bliver afgørende for klubbens endelige beslutning.
Carrick arbejder målrettet mod dette scenarie, velvidende at kvalifikation til Europas fineste klubturnering kan blive det, der sikrer ham jobbet på permanent basis.
De kommende uger bliver derfor altafgørende – ikke kun for sæsonens succes, men også for hvem der står i spidsen for Manchester United, når næste kapitel begynder.







Ærligt har han også overrasket og imponeret mig. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg forventede men det er jo gået ganske fint.
Jeg er meget spændt på reaktionen der kommer nu her til Chelsea kampen, der mangler flere nøglepersoner i det centrale forsvar og man kommer fra en kamp hvor man spiller dårligt, taber og får smidt en mand ud, som man mener er uretfærdigt. Alt sammen modgang. Hvordan får han dem til at svare tilbage på den oplevelse, det bliver afgørende.
Lige nu passer det mig fint hvis han fortsætter. Det virker til at der er kommet noget harmoni i truppen som der ikke har været der siden OGS fik det til at glide. Og dertil har jeg ikke behov for der kommer endnu en revolutionerende træner ind med sine egne ideer og holdninger som forvirrer mere end det gør gavn.
Ud over det er der meget meget mere ro på pressemøderne. Det lyder måske banalt men de pressemøder er med blodhungrende journalister der kan skrive spalte op og ned ud fra en forkert vejrtrækning. De forrige trænere har have en urimelig ekstra dimension af pres fra de møder – og det går videre til truppen som ser en leder der mister grebet, selvom han ikke gør. Her formår Carrick at få ro på og fremstå ovenpå.
Men alt i alt indtil videre godkendt arbejde af Carrick, men der kommer nogen eksamener endnu før han får min fulde anerkendelse 🙂
Meget enig med dig Mads. Hele vejen rundt egentlig. Jeg er også tilhænger af Carrick. Og især tilhænger af den måde han bær sig frem på. Man skal så også være til det. Er man ikke, vil man helt sikkert sige at han er tam og kedelig. Han passer rigtig godt til mit temperament. Og jo især som modsætning til den hormonelle prins ærlig, vi har skulle leve med inden Carrick.
Jeg synes det klæder Englands største og mest majestætiske klub at have en rolig afdæmpet træner som passer sit eget og som ikke er reagerende. Går vi over dyreverden, så klæder det os med en stor rolig upåvirket hund, ikke sådan en aggressiv lille pishund. Amorim var i udpræget grad en chihauer.
Jeg kan også se argumenterne for hvorfor Mourinho var er godt match for os. Han havde det her os-imod-resten-af-verden. Som gik fint itråd med hvordan vi også i mange år så os selv. “Not arrogant, just better”, og den klub alle andre forholdt sig til og var bitre overfor. Alle andres hadeklub nr. 1. Den vinkling gav også mening.
Men altså, til mit temperament, og i betragtning af at der i øjeblikket er rigeligt med argumenter for at Manchester United er et regulært klovnehus, så passer det mig glimrende med en type som Michael Carrick.
Tuchel, Glasner, Enrique, Xavi, med flere kan jeg let se for mig, være meget “ærlige” og lave drama, ballade og melodramatiske scener, hvis ikke de får deres vilje. Med Carrick er jeg ganske tryg ved at hans loyalitet ligger hos Manchester United, og at hans interesser er at arbejde i klubbens tjeneste.
Jeg synes det er er rigtig godt match og jeg håber jo derfor at hans trænerkompetencer kan følge med og ligeledes være berettigende.
Det bekymrende lige nu er at formen desværre har været jævnt nedadgående siden den imponerende start. Vi må se hvordan sæsonens sidste kampe forløber.