Falcao takker fansene

Radamel Falcao blev hyldet med klapsalver, allerede inden han blev sendt på banen mod QPR, og han takker Manchester Uniteds fans for den fine modtagelse.

Selvom der foreløbig kun er tale om et lejemål, er der ingen tvivl om, at Radamels Falcaos ankomst i Manchester United er af stor betydning. Var man i tvivl, skulle man bare overvære kampen mod Queens Park Rangers, da fansene på Old Trafford jublede allerede, da colombianeren begyndte sin opvarmning. 

Da den 28-årige angriber kom på banen, var det ligeledes en populær disposition, og den velkomst glæder Falcao, der også var tæt på at prikke en returbold i målet i sin debut.

– Jeg er meget glad for sejren, og støtten var fantastisk. Jeg vil fortsætte på den måde. Jeg vil gerne sige tak til fansene, og jeg nød kampen meget. Det var fantastisk. Jeg scorede næsten. Målmanden var god. Jeg håber på at score i næste kamp, siger han til klubbens hjemmeside. 

– Det føltes godt at debutere her på Old Trafford, og jeg er glad for at få sejren. Jeg nyder dette øjeblik. Det er et ekstraordinært stadon, et legendarisk stadion. Skridt for skridt vil vi smelte sammen som et hold, og de nye spillere vil føle sig mere komfortable. Jeg håber, alt fortsætter som hidtil.

Falcaos næste mulighed for spilletid og sit første mål er på søndag ude mod Leicester.

Forrige artikel

- Jeg skal hele tiden forbedre mig

Næste artikel

Gillespie: Ikke plads til Januzaj i 3-5-2-formationen

ANNONCE