Fans modtager Fergie-appel

Kun 1900 United-fans går ind på fjendens territorium, når Manchester United 15. oktober er gæster på Anfield. Udebaneafsnittet kan ellers rumme 3000…

Kun 1900 United-fans går ind på fjendens territorium, når Manchester United 15. oktober er gæster på Anfield.

Udebaneafsnittet kan ellers rumme 3000 supportere, men Liverpool har i lighed med en række andre klubber valgt at skære i Uniteds billetandel som straf for dårlig opførsel.

Situationen bekymrer Sir Alex, som har valgt at tage emnet op forud for opgøret mellem arvefjenderne. Han har gennem klubben sendt en hilsen til udebanesupporterne.

“Til trods for intens lobbyisme fra klubbens side på fansenes vegne, vil der kun være 1900 af jer på Anfield. Vi kan ikke tillade, at udviklingen fortsætter. Som jeg har givet udtryk for mange gange, er jeres støtte helt vital for holdet,” skriver Sir Alex i brevet til supporterne.

Det er i særdeleshed United-fansenes tendens til at overhøre ordrer om at sætte sig, der falder de øvrige klubber for brystet. Sunderland, Bolton, Tottenham og Manchester City har på samme baggrund valgt at indskrænke antallet af gæstende United-fans i denne sæson.

Forrige artikel

Chicago bekræfter interesse for Ferdinand

Næste artikel

Hårdt program for unge Fryers

ANNONCE