Rooney: Skifte godt for Welbeck

Wayne Rooney mener, at det var godt for Danny Welbecks karriere at tage til Arsenal.

Danny Welbeck skiftede til Arsenal på transfervinduets sidste dag i sommers. Wayne Rooney mener, at beslutningen var den rigtige, men han synes stadigvæk det er mærkeligt at se en Manchester-dreng i Arsenal trøjen.

– Han er en Manchester dreng, så selvfølgelig er det mærkeligt, at han spiller et andet sted nu. Han har været i United hele sit liv. For Danny og for hans egen karriere, synes jeg det var det helt rigtige træk at tage. Han har klaret det flot og scoret et par mål indtil videre.

– Med Danny får du altid hårdt arbejde, måske arbejder han også lidt for hårdt nogle gange, hvilket jeg også har fortalt ham. Det vigtigste er dog, at han scorer mål og klarer det fint, siger Rooney til Manutd.com.

Weekendens kamp mod Arsenal bliver en hård kamp. Kampen bliver holdets første tur til hovedstaden i denne sæson. Wayne Rooney og resten af holdet kan dog se tilbage på nogle gode kampe, hvor det ikke er blevet til nederlag de seneste tre kampe på Emirates.

– Vi har haft nogle gode kampe der. Det bedste minde er nok, da vi slog dem i Champions League semifinalen.

Der er Kickoff på Emirates lørdag klokken 18.30

Forrige artikel

Manchester United julefrokost på Den Glade Gris

Næste artikel

Fellaini: Der kommer mere fra mig

ANNONCE