Ferdinand chokeret over Rashford-rygter

Rio Ferdinand er ikke ligefrem glad for at høre, at Marcus Rashford tilsyneladende overvejer sin fremtid i klubben.

I går skrev flere medier, at Marcus Rashford tumler lidt med overvejelser om, hvorvidt han skal blive i United eller ej, efter Rangnick vragede ham fra startopstillingen til Manchester-derbyet, selvom både Edinson Cavani og Cristiano Ronaldo ikke var til rådighed.

Nu har Rio Ferdinand kommenteret på sagen, og han er mildest talt chokeret. Det fortæller han i sin egen podcast Vibe with Five.

– Jeg må være ærlig og sige, at det har slået mig lidt ud af kurs. Jeg kan ikke tro på, at det er rigtigt.

Den tidligere engelske landsholdspiller fortæller desuden, at han synes, at Rashford er blevet til en helt anden spiller, der har mistet meget af den selvtillid og gejst, der gjorde, at han kunne brage ind i Uniteds startopstilling tilbage i 2015. Samtidig bliver han måske tynget af et for stort pres fra omverdenen.

– Jeg synes ikke, at han ser glad ud. Jeg ser Marcus, og jeg føler, at han har fået verdens vægt på sine skuldre.

– Han ser ikke glad ud, og jeg ved ikke, hvad det er. Marcus Rashford, der kom ind… det er Man United. Da han bragede igennem, kom han ind, og du tænkte ‘oh my God’ endnu et produkt fra ungdomsholdet, der kommer ind på holdet med energi, med en gnist, med kvalitet, med klasse, aggression og en arbejdsmoral.

– De ting, jeg nævner, ser jeg ikke hos Marcus lige nu. Jeg tror, ​​at hvis han var brutalt ærlig over for sig selv, så ville han indrømme, at han ikke har været på sit normale niveau i et godt stykke tid, siger Ferdinand.

Hør hele Ferdinands ‘rant’ mod Marcus Rashford – og stort set alle andre spillere i klubben også – i Youtube-videoen nedenfor.

Forsvarsgeneralen kritiserer især Marcus Rashfords situationsfornemmelse. Han mener ikke, at Uniteds nummer 10 på nogen måde er berettiget til at overveje sin situation i klubben, når hans form er så nedadgående, som den er lige nu – hvis altså rygterne skulle vise sig at være sande. Samtidig håber han inderligt, at nyheden ikke kommer fra Rashfords egen lejr.

– Jeg ved ikke, hvor den information kommer fra, men jeg håber ikke, den er kommet fra Marcus’ lejr. Jeg ville være flov, hvis det var min lejr, hvis jeg var jeg spiller og ikke scorede, hvilket er mit job.

– Du kan kun tale sådan, når du spiller godt. Du kan kun tale sådan, når du leverer gode præstationer og sparker bolden i mål konsekvent – og det gør Marcus ikke lige nu. Han har ikke spillet godt i et stykke tid nu.

– Du er nødt til at spille godt, før du kan tillade dig at tænke sådan. Især man tænker på, hvor klubben står lige nu. Du skal spille godt, før du kan begynde at se på din fremtid og vurdere den,” siger Rio Ferdinand.

Marcus Rashfords kontrakt udløber i sommeren 2023, men klubben har tilføjet en klausul, der gør det muligt at forlænge aftalen frem til 2024.

Forrige artikel
Teddy Sheringham

Sheringham efterlyser lederskab i "retningsløse" United

Næste artikel

United videre til finalen i FA Youth Cup

ANNONCE