Manchester Uniteds U18-hold har nydt stor succes i FA Youth Cup-turneringen, og de gode takter skulle fortsætte onsdag aften, da Wolverhampton kom på besøg.
Det startede allerede godt efter et kvarters spil, da Isak Hansen-Aarøen sendte målmaskinen Charlie McNeill i dybden med en perfekt aflevering, McNeill rundede keeperen og kunne let sende bolden ind til 1-0.
Efter en times spil var United-drengene igen på spil. Her var det Alejandro Garnacho, der løb ned mod Wolves-feltet, trak ind mod sit foretrukne højreben og sendte bolden resolut i nettet.
Og kort inden slutfløjt kunne Charlie McNeill score endnu et mål og cementere Uniteds sejr, og dermed er man videre til finalen i ungdomsturneringen. Her skal man i finalen møde vinderen af Nottingham Forest og Chelsea.
Kampfakta:
1-0: Charlie McNeill, 16′
2-0: Alejandro Garnacho, 61′
3-0: Charlie McNeill, 89′