(Visionhaus/Getty Images)
I sidste uge blev en podcast mellem Rio Ferdinand og Cristiano Ronaldo lagt op på YouTube. I podcasten gik snakken primært på Uniteds fejl og mangler.
Selvsamme dag, som podcasten mellem Ferdinand og Ronaldo blev lagt op, stak den tidligere United-forsvarer hovedet ind på Manchester Uniteds træningsanlæg, Carrington. En smule uheldig timing, og han var da også lidt nervøs for den modtagelse, han ville få i kølvandet på podcasten.
– Interviewet blev udgivet, to timer før jeg kom til Carrington, så jeg tænkte, at det kunne godt være stemningen ville være ret kold.
– Helt ærligt, så var det helt fint. Vi ser alle de her skøre ting i medierne, men når du træder ind i klubben, så har de andre ting at tage sig af. Så er Ronaldos kommentarer bare ord fra en endnu tidligere spiller, fortæller Rio i en ny podcast på sin YouTube-kanal.
– Træneren har en træning, han skal sætte op, resultater at skaffe og præstationer der skal forbedres, og jeg kunne vildt godt lide, hvad jeg så den anden dag, fortæller Rio og uddyber.
– Atmosfæren og stemningen er renere og bedre, end den har været i lang tid. Grin, latter og jokes.
En smilende Rashford
Rio Ferdinand indrømmer, at han selv har været en af de største kritikere, når det kommer til Rashfords smil eller mangel på samme. Det varmede derfor også Ferdinands hjerte at se Rashfords humør, mens han og Bruno Fernandes stod og selvtrænede efter holdets session.
– Marcus griner og smiler. Han ser glad ud. Det er ikke den Marcus, jeg ser i weekenden. Erik sagde, at det er den Marcus, de ser og kender hver dag, tilføjer Ferdinand
Ferdinand blev uanset hvad glad for at se, at stemningen på Carrington er rigtig god. Og glad blev Rashford også, da han scorede til 2-0 i lørdags, hvor han endda fandt smilet fra træningen frem.