Foto: Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images
På pressemødet forud for aftenens kamp mod Barnsley blev Erik ten Hag spurgt ind til situationen omkring Antonys manglende spilletid.
– Han er utålmodig, og han vil spille, svarede den hollandske træner og tilføjede:
– Men i topfodbold er der love. Man vælger det hold, der har den største chance for at vinde kampen, dem har den bedste dynamik og kemi. Spillere skal kæmpe for deres plads på holdet.
Ten Hag giver opdatering på truppen inden Carabao Cup-opgør mod Barnsley
De umiddelbare konkurrenter til wing-pladserne, Marcus Rashford, Amad Diallo og Alejandro Garnacho, har alle scoret i denne sæson og står derfor foran brasilianeren.
Erik ten Hag vil ikke ud med om, Antony bliver en del af startopstillingen mod Barnsley.
– Vi træner hver dag og spillere skal gøre sig fortjent til at spille. Når spillere gør det godt til træning, performer og har den rigtige attitude, så fortjener de at spille.
Antony har spillet et enkelt minut, mod Brighton, i indeværende sæson. Om han får mere spilletid i aften, finder vi ud af, når kampen mod Barnsley fløjtes igang kl. 21.00 på Old Trafford.