Ferdinand: United vinder Premier League

Den seksdobbelte engelske mester tror, at hans gamle klub genvinder Premier League-trofæet, og at Wayne Rooney bliver ligaens topscorer.

Manchester United kom skidt fra start, da de i lørdags tabte 2-1 til Swansea på Old Trafford. Det var første gang siden 1972, at “de røde djævle” tabte åbningskampen på egen bane. 

Det ændrer ikke ved, at Rio Ferdinand stadig har Louis van Gaals tropper som favoritter til at vinde den engelske titel. 

– Manchester United vinder, fordi de har en god manager. Wayne Rooney er et godt valg som kaptajn. Det er hans 10. år i klubben, og han bliver topscorer i ligaen i denne sæson, udtaler Ferdinand ifølge London Evening Standard. 

– Selvfølgelig kræver det, at deres bedste spillere er skadesfri. Sidste sæson spillede Robin van Persie ikke så meget, men han kan også komme til at score mange mål.

Rio Ferdinand, som har vundet Premier League seks gange med United, fik også en dårlig sæsonstart. Queens Park Rangers tabte deres åbningskamp 1-0 til Hull City. 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Avis: PSG fører jagten på Di Maria

Næste artikel

Spaniere kan sende Fellaini til Napoli

ANNONCE