Fergie afskriver City og Spurs

Hverken Manchester City eller Tottenham skal regne med at blive engelske mestre i år. Så kontant er meldingen fra Alex Ferguson, der ikke levner de to…

Hverken Manchester City eller Tottenham skal regne med at blive engelske mestre i år. Så kontant er meldingen fra Alex Ferguson, der ikke levner de to mindre klubber mange chancer.

”Jeg tror ikke, at der vil være andre end os selv, Chelsea og Arsenal. Jeg ved, at Harry (Redknapp, red.) er af en anden overbevisning, men de er med i Champions League, hvilket er en ny ting for dem,” siger Ferguson ifølge JOE.ie.

Og hvad angår de storsatsende naboer fra Eastlands, så har Ferguson heller ikke den store fidus til dem.

”Manchester City har selvfølgelig en chance. Men de er også med i Europa League, så det gør det svært,” fortsætter skotten, før han kommer med en noget tvetydig kommentar.

”Måske skulle de (City, red.) og Harry (Redknapp, red.) købe ind til januar, for det er svært at være med i begge turneringer.”

Manchester United indtager en øjeblikkelig førsteplads i Premier League.

Forrige artikel

Glædelig jul

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Sunderland

ANNONCE