Fergie er den rigeste manager

Sir Alex Ferguson er den rigeste manager i Storbritannien, viser ny liste, som offentliggøres på søndag.

I manges øjne er Sir Alex Ferguson den største manager i engelsk fodbolds historie. Og nu har han papir på, at han også er den rigeste manager i Storbritannien. 

Ifølge avisen Metro fremgår det af Sunday Times’ Sport Rich List, som udkommer på søndag. Listen tager højde for flere slags aktiver som eksempelvis land, ejendom, aktier og sågar væddeløbsheste. 

Af listen, som udkommer én gang om året, fremgår det, at Ferguson er god for 34 mio. pund eller omkring 300 mio. kroner. Det er 5 mio. pund mere end listens delte andenplads, hvor Arsenal-manager Arsene Wenger og den tidligere United-legende Roy Keane figurerer. 

Se hele listens top 10 i faktaboksen til højre. 

Forrige artikel

Lewandowski tavs om fremtid

Næste artikel

Moyes beundrer Fergie

ANNONCE