Fergie forsvarer sin taktik

Da United slog Arsenal 2-0 på Old Trafford, i december sidste år, var det samtidig slutningen på Arsenals gode stime, der lød på 49 kampe ubesejret. Efter…

Da United slog Arsenal 2-0 på Old Trafford, i december sidste år, var det samtidig slutningen på Arsenals gode stime, der lød på 49 kampe ubesejret.

Efter kampen var der, som bekendt, meget tumult på Old Trafford, og både Arsenals manager og klubbens spillere anklagede United for at bruge “bølle-taktik”.

Det var især den unge spanier, José Antonio Reyes, der pivede efter kampen. Han påstod, at han havde fået en alt for hård behandling af United-spillerne den dag.

Arsenals manager, Arsene Wenger, sagde efter kampen: “Jeg kan ikke acceptere, at Reyes bliver sparket ud af banen, uden at dommeren gør noget ved det.”

Ferguson er fuldstændig uenig med Wenger, og Fergie mener, at Cristiano Ronaldo fik en værre behandling end Reyes.

Fergie sagde til Teamtalk: “Der blev kun lavet tre tacklinger på ham; det er næppe nogen Texas Chainsaw Massacre, er det?”

“Det var kun Arsenals synsvinkel, og der var meget propaganda om, hvorfor de havde tabt for første gang i 49 kampe.”

“Det var nemt for dem at sige det, men statistikken tager ikke højde for den slags.”

“Bare se kampen på video. Der blev kun lavet tre frispark mod Reyes, mes der blev lavet seks mod Ronaldo.”

Forrige artikel

Protesten starter klokken 12:00 på Kongens Nytorv

Næste artikel

Van Nistelrooy vil returnere til PSV i 2008

ANNONCE