For tre års tid siden forlod Cristiano Ronaldo det engelsk, for at udleve sin drengedrøm om at spille for Real Madrid. Flere gange siden, har medierne dog spekuleret i en retur til Manchester for Ronaldo. Men den tror Ferguson ikke er realistisk.
– Jeg ville elske hvis det skete, men tvivler på det. Man snakker om vanvittige summer. Hvor meget er han værd? Han er ikke til at købe. Hvem har råd til ham? Russerne, men vil han virkelig til Rusland? Han klagede jo over vejret her, så forestil dig vinteren i Rusland, siger Ferguson i følge Daily Star.
Ronaldo har bombet mål på samlebånd ind for Real Madrid, og kæmper konstant med Lionel Messi om kampen som verdens bedste fodboldspiller.
United solgte portugiseren for hele 80 millioner pund, noget der fortsat er verdens dyreste transfer i fodboldverdenen. Og prisen på Ronaldo er næppe faldet, da han nyder stor succes, i gennemsnit laver mere end et mål i hver kamp og Real Madrid ønsker vel næppe at sælge deres guldfugl.
– Han var alle pengene værd for Madrid, men han ønskede at spille for dem. Det var hans drengedrøm. Jeg siger ikke at han kommer til at forblive der altid. Og hvordan ved i, at vi ikke har en tilbagekøbsklausul?, spørger Ferguson.
Dermed sparker Ferguson måske en smule håb ind i de United-fans, der gerne så Ronaldo vende “hjem” til Old Trafford en dag.