Sir Alex: Fortjent sejr til Norwich

Det var en ærlig Sir Alex Ferguson, der efter kampen roste Norwich for deres gode indstilling i sejren mod United.

United tabte skuffende 1-0 i går aftes i Norwich. En kamp som United aldrig for alvor kom ind i, og aldrig rigtig formåede at dominere. Få chancer blev skabt af Uniteds ellers farlige offensiv.

– Det var skuffende at tabe, men man må give kredit til Norwich for måden de forsvarede sig på, og måden de kæmpede om samtlige bolde på. Deres keeper havde også en god aften, vi havde en del pres, men fik aldrig det mål vi havde brug for, sagde Ferguson rosende om Norwich efter opgøret.

Norwich-målet blev sat ind af den tidligere ungdomsspiller hos United, Anthony Pilkington, og samtidig roste Ferguson altså også Norwich-keeperen John Ruddy. Men målene udeblev altså, og sejren til Norwich var da også helt fortjent sagde Ferguson.

– De fortjente sejren, da de arbejdede hårdt for den. Vores spillere er vant til at slå tilbage, og vi var en stor trussel i de sidste minutter af kampen. Vi havde nogle halve chancer, men det var ikke vores aften, sagde Ferguson til ESPN efter kampen på Carrow Road.

Wayne Rooney var ikke med, da han ikke var kommet sig helt ovenpå sin skade. Men Ferguson ville ikke give angriberens fravær skylden for nederlaget.

– Vi savner altid gode spillere, men havde også mange gode på banen. Vi håber Rooney kommer ind og er klar til træning søndag. Hvis det er tilfældet, kan han måske være med tirsdag, siger Ferguson.

Forrige artikel

Fergie: Ikke realistisk at hente Ronaldo

Næste artikel

Stortalent vild med United

ANNONCE