Manchester United har store forventninger til stortalenterne Federico Macheda og Danny Welbeck efter de i sidste sæson brød igennem på den store scene. De har dog ikke været del af Manchester Uniteds førstehold i denne sæson, og det skyldes primært landsholdsopgaver som hele tiden skal passes. En lettere frustreret United-cheftræner håber dog, at det nu vil stilne lidt af, og de dermed kan træne med i United og kæmpe om pladserne.
”Jeg synes bare, de har været så meget væk med diverse ungdomslandshold, at de snart glemmer hvor deres hjem er. Welbeck er blevet kaldt op så meget af hver eneste England-hold, at jeg snart ikke ved om han er vores eller deres spiller. Han er i hvert eneste hold som bliver udtaget (U17, U19 og U21, red.). Det eneste hold han ikke har repræsenteret er A-landsholdet. Macheda har været hos de italienske ungdomshold hele tiden. Han har næsten ikke været hos os,” klager Ferguson sin bøn, og håber således det snart vil ændre sig.
Både Danny Welbeck og Federico Macheda er dog til rådighed i aften til Carling Cup-opgøret mod Wolverhampton Wanderers. Det er forventet, at de begge vil spille en rolle i kampen.