Fergie roser Mourinho

Manchester United har taget de rigtige skridt fremad under den nye manager, José Mourinho, mener Sir Alex Ferguson.

United har ikke tabt de seneste 17 kampe i alle turneringer, men holdet ligger alligevel kun på sjettepladsen i Premier League efter en periode i efteråret, hvor alt for mange kampe blev spillet uafgjort.

Klubbens legendariske tidligere manager, Sir Alex Ferguson, mener, at holdet har gjort det godt under Mourinho, og at det er uheldigt, at det indtil nu ikke betyder en højere placering i ligaen.

– Det er ikke let at komme til klubben og vende skuden. Jeg synes, Louis van Gaal gjorde et godt job, og jeg synes, at Mourinho gør det rigtig godt. Han har den rette mentalitet, og holdet spiller virkelig godt, siger skotten til BBC.

– Han er meget uheldig. De har spillet seks kampe 1-1, men i alle de kampe, har de fortjent at vinde og gjort nok til det. De spiller med stor energi og en vilje efter at vinde. Det er meget vigtigt. Hvis de ikke havde fået alle de uafgjorte kampe, ville de udfordre Chelsea. Det er uheldigt, men det må de bare leve med.

Næste opgave for Mourinhos tropper er i morgen aften, hvor de har muligheden for at spille sig i finalen i EFL Cuppen. Den første kamp mod Hull endte 2-0 på Old Trafford.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Bailly og Elfenbenskysten ude af ACON

Næste artikel

Kampændringer i marts

ANNONCE